Min søde svigerdatter sms'ede forleden - om jeg ikke lige kunne lave et kort til et bryllup, som de skulle til på lørdag!!
....og jow jow selvfølgelig kunne jeg det - er jo i forvejen fuldstændig vild med at lave kort *G* - til gengæld fik jeg frie hænder mht. farver, pynt osv. - det var jo altid noget ;)
Nååå men fandt da en model jeg synes er fin - og så var der bare lige at finde noget papir osv. Det viser sig så, at jeg faktisk kun har ét stykke papir i 2 exemplarer, der er egnet til kort! ;)
Alt det andet papir er tydeligvis købt med layouts for øje - og det er jo nok meget logisk, når det er mig der har købt dem :D
Modellen er et gatefold/easel kort - og det er såmænd bare en krydsning mellem de to slags kort, men på den måde blev der lidt mere plads til skrivefelt og pynt.
Her er kortet når det er lukket - desværre ses guldstickles på blomster og sommerfugle ikke ret godt..beklager, men I kan da se idéen i det:
Herunder er kortet åbnet - jeg fandt nogen "Det siger børn om bryllupper-citater" - synes de er lidt søde/sjove, så de kom på indersiderne:
.....og jeg bryder så sammen og tilstår, at det faktisk var lidt sjovt at lave kortet - en enkelt gang ...eller måske to hvis det byder sig *G*
Nu håber jeg så bare, at kortet falder i go' jord både hos svigerdatteren når hun henter det senere - og hos dem der skal modtage det ;)
-----------------------------------------------------
Sarah og jeg var jo i cirkus i weekenden - og Bedste her tog jo en MASSE billeder...troede jeg!! Det viser sig, at mit gamle camera åbenbart ikke kan tage billeder med blitz længere - der var kun nogen grumsede firkanter da jeg fik checket efter :(
Så ingen layouts med billeder fra den tur - til gengæld har jeg jo så en glimrende undskyldning for, at kigge efter et nyt camera! :)
-----------------------------------------------
Ha' en dejlig dag allesammen - og tak fordi I lægger vejen forbi :)